Garnkit til Kvadrat sjalet, et fnuglet, kvadratisk sjal med hulmønster i det lækre Önling No 10 Silk Mohair garn. Sjalet er lunt og ultralet, lige til at have med i teatret eller i byen med veninderne. Da sjalet ikke har nogen egentlig vrangside, kan det draperes på mange forskellige måder. Det er så let og tyndt at det intet fylder i tasken til efterårets fester, og alligevel luner det dejligt - mohair er virkelig en fantastisk luksusfiber!
Dette garnkit er lavet med Önling No 10 Silk Mohair garn i din valgte farve. Kittet kan også fås med Brushed Lace fra Mohair by Canard eller Isager Silk Mohair. Den armygrønne version på billederne er strikke i Isager Silk Mohair farve 68 (mørkegrøn).
Kittet indeholder:100 g Önling No 10 Silk Mohair by Canard og en strikkeopskrift.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Vælg farve til dit garnkit herover.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Bredde og længde:115 cm x 115 cm
Vejledende rundpind nr. 4½ mm
16 m og 42 pinde (20 retriller) i retstrik på pind nr. 4½ = 10 x 10 cm
Halstørklædet strikkes frem og tilbage, fra hjørne til hjørne. Der startes i den ene spids, og der tages gradvist ud i mønstret ved at lave omslag, indtil lige under halvdelen af garnet er brugt, så tages der ind langs begge kanter til der ikke er flere masker.
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
GENERELT OM OPSKRIFTER FRA ÖNLING
I 95% af alle kits fra Önling får du en digital opskrift og garn med, når du køber et kit. Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
I få tilfælde leverer vi dog en fysisk opskrift fremfor en digital:
- Når du køber et kit til ALLE PetiteKnit's designs, vil du få tilsendt en trykt, fysisk opskrift sammen med dit garn, da vi desværre ikke har lov at sælge Petite Knits' opskrifter digitalt.
- Når du køber et kit til et design fra nogle bøger (typisk Annette Danielsen, Helga Isager, Susie Haumann), skal du nogle gange købe bogen separat, i de tilfælde, hvor opskrifterne ikke er frigivet til at blive solgt separat som løsopskrifter. Det vil altid stå tydeligt beskrevet i produktets titel, med fx "xx kit, eksl opskrift", når opskriften ikke indgår.
- Alle opskrifter fra Isager leveres i fysisk, trykt stand, da vi ikke har adgang til at sælge disse digitalt. Du vil modtage din opskrift i pakken sammen med dit garn.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik her.