Strikkekit til Klokkeblomst sweater af Hanne Søvsø i Önling No 16
Klokkeblomst sweater er en smuk, enkel og elegant sweater med mange fine detaljer. Raglansømmene er strikket elegant ind i det snoede mønster på blusen, og foran prydes blusen af en flot bladmønstersnoning. Her har vi strikket Klokkeblomst i original garnet, som er vores lækre Luksus Mohair Tweed, så får du et blødt, let og lækkert tweed look. Du får en smuk og elegant basis sweater som er sjov at strikke.
Modellen er designet i 'normal' længde men kan gøres kortere eller længere efter behov.
Kittet indeholder: Garn til den valgte størrelse og en digital opskrift.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil
Designet af Hanne Søvsø
Størrelser:S(M)L
Mål:
A: Overvidde: 87(102)122 cm (meget elastisk)
B: Hel længde: 45(55)60cm
Materialer:
Önling No 16 - originalt garnvalg - Luksus Tweed Mohair
300(300)400 g eller 4 (4) 6 cones af Önling No 16, 70% fineste lammeuld, 30% mohair, 75g = 300 m
Der strikkes med én tråd No 16 gennem hele arb.
Strikkefasthed:
22m x 32p = 10 x 10cm i 2/2-rib på p 4mm
Vejledende rundpind og strømpepinde nr. 4 mm
Fremgangsmåde:
KLOKKEBLOMST strikkes oppefra og ned. Hele blusen strikkes i 2/2-rib. Hvor intet andet er nævnt strikkes blot som maskerne viser. Klokkeblomstmønstret som strikkes midt for, beskrives pind for pind og markeres med MM (mønstermarkører). Opskriften starter ens for alle størrelser, og det er herefter antallet af gentagelser, der danner de 3 størrelser. Alt er beskrevet når du når dertil.
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.