Strikkekit til Irma T-shirt, i Önlings Hverdagskit, No 12 og 13.
I det lækre Hverdagskit, har jeg designet en let og blød sommertop, der med sit enkle hulmønster, er feminin, klassisk og enkel på én gang. Jeg vil tage den på til mine fine sommernederdele eller ¾ bukser og mine yndlings sandaler. Modellen er kort og en anelse oversize, dvs. ca. 5-10 cm bevægelsesrum (mere end det du måler i overvidde) og med almindelige ærmegab. Halsen er vid, så vi kan vise vores fine sommerbrune hud frem. Opskriften beskriver også, hvordan du strikker ¾ ærmer.
Önling's Hverdagskit i No 12 og No 13, er en let og sommerlig blanding der er perfekt til lette bluser, T-shirts og kjoler. Vores Hverdagsgarn, Önling No 12, er en let kombination af uld og bomuld. Önling No 13 er vores nye lækre følgetråd, der består af cashmere og ultrablød uld fra lammets allerførste klipning. De to garner er fantastiske sammen, idet No 13 giver No 12 et ekstra løft, et flottere hold og en bedre struktur.
Strikkekittet indeholder: Önling No 12 og Önling No 13 garn og en opskrift.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Vælg farve til dit kit herover.
Modellen på billedet er strikket i farven Havregul.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser:
(XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)
Overvidde: (84)93(100)110(114)122(132) cm
Længde: (53)54(55)56(59)60(61) cm
Ærmelængde under ærmet, kort ærme: 8 cm
Ærmelængde under ærmet, ¾ ærme: (22)23(24)25(26)27(28) cm
Materialer
2 cones af Önling No 12, 55 % uld, 45 % bomuld, 750 m pr. 105 g
(80)80(80)80(80)80(80) g af Önling No 13, 95% lammeuld fra 1. klipning og 5% cashmere, 1600 m pr. 80 g.
Der strikkes med en tråd No 12 og en tråd No 13 gennem hele arb. Du får garn nok til at strikke 3/4 ærmer i alle størrelser.
Farvevalg:
Ønsker du at strikke i den samme farve som på modelbillederne skal du vælge flg:
Önling No12 fv havregul og Önling No 13 fv havregul
Vejledende rundpind og strømpepinde nr. 3 og 3 ½.
Hæklenål til opslagning
3 markører
3 meter garn i kontrastfarve
Strikkefasthed
22 m og 36 pinde i glatstrik på pind nr. 3 ½ = 10 x 10 cm
Vaskeanvisning
Garnet, Önling No 12 og No 13, er ikke vasket når du får det på cones. Du får det bedste resultat, hvis du lægger den færdige strikkede bluse i blød i lunkent vand i ca. 2 timer. Derefter vasker du blusen, som du ellers ville med uldsæbe, enten i hånden eller på uldprogram i vaskemaskinen. Tør den ved at lægge den fladt. Se evt vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strikHER
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
GENERELT OM OPSKRIFTER FRA ÖNLING
I 95% af alle kits fra Önling får du en digital opskrift og garn med, når du køber et kit. Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
I få tilfælde leverer vi dog en fysisk opskrift fremfor en digital:
- Når du køber et kit til ALLE PetiteKnit's designs, vil du få tilsendt en trykt, fysisk opskrift sammen med dit garn, da vi desværre ikke har lov at sælge Petite Knits' opskrifter digitalt.
- Når du køber et kit til et design fra nogle bøger (typisk Annette Danielsen, Helga Isager, Susie Haumann), skal du nogle gange købe bogen separat, i de tilfælde, hvor opskrifterne ikke er frigivet til at blive solgt separat som løsopskrifter. Det vil altid stå tydeligt beskrevet i produktets titel, med fx "xx kit, eksl opskrift", når opskriften ikke indgår.
- Alle opskrifter fra Isager leveres i fysisk, trykt stand, da vi ikke har adgang til at sælge disse digitalt. Du vil modtage din opskrift i pakken sammen med dit garn.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik her.