Strikkekit til Esther sweater med flot strukturmønster i Önling No 20 + 10
Esther er en lækker basis raglansweater med et smukt strukturmønster i forskudt rib. Der er fokus på rigtig god pasform, som gør at du bare kommer til at elske at gå med din sweater. Pasform er nemlig helt afgørende for om vi er glade for vores tøj.
Esther strikkes her i vores lækre shetlandsuld med følge af silk mohair, og resultatet er en varm, blød og rustik sweater som er meget alsidig.
Strikkekittet indeholder: Önling No 20 og Önling No 10 Silk Mohair, garn svarende til den valgte størrelse og en strikkeopskrift.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Vælg størrelse og farve til dit kit herover.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser: (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)4XL(5XL)6XL
Overvidde: (98)104(111)116(124)131(138)147(153)162 cm
Længde: (56)57(58)59(60)61(62)63(64)65 cm
Ærmelængde under ærmet: (46)46(46)46(46)43(42)41(41)39 cm
Materialer:
Önling No. 20, 100 % Shetlandsuld, 225 m pr. 50 g.
Farve A (250)250(300)300(350)350(350)400(400)450 g
Önling No. 10, 70% mohair, 30% silke, 210 m pr. 25 g.
Farve B: (125)125(125)150(150)175(175)200(200)225 g
De 2 tråde strikkes sammen hele vejen.
Vejledende pinde: Rundpinde nr. 4 og 5
Strikkefasthed: 18 m og 26 pinde i mønster på pind nr. 5 = 10 x 10
Fremgangsmåde: Sweateren strikkes rundt, oppefra og ned. Der slås op med midlertidig hæklet opslagning, så størrelsen på halsen efterfølgende kan reguleres. Der strikkes vende-pinde hen over skuldre og nakke i starten for at give en højere nakke. Bærestykket strikkes med udtagninger i raglan. Herefter deles arbejdet og ærmer og krop strikkes færdige hver for sig. Ærmerne strikkes rundt. Trøjen prøves på og den midlertidige opslagning pilles op og halskanten strikkes på
Bemærk: Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
GENERELT OM OPSKRIFTER FRA ÖNLING
I 95% af alle kits fra Önling får du en digital opskrift og garn med, når du køber et kit. Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
I få tilfælde leverer vi dog en fysisk opskrift fremfor en digital:
- Når du køber et kit til ALLE PetiteKnit's designs, vil du få tilsendt en trykt, fysisk opskrift sammen med dit garn, da vi desværre ikke har lov at sælge Petite Knits' opskrifter digitalt.
- Når du køber et kit til et design fra nogle bøger (typisk Annette Danielsen, Helga Isager, Susie Haumann), skal du nogle gange købe bogen separat, i de tilfælde, hvor opskrifterne ikke er frigivet til at blive solgt separat som løsopskrifter. Det vil altid stå tydeligt beskrevet i produktets titel, med fx "xx kit, eksl opskrift", når opskriften ikke indgår.
- Alle opskrifter fra Isager leveres i fysisk, trykt stand, da vi ikke har adgang til at sælge disse digitalt. Du vil modtage din opskrift i pakken sammen med dit garn.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik her.