Flytning – en øjenåbner om bæredygtigt forbrug
Selv når man tror, at man ved en del om et emne, man har måske endda læst en tyk bog eller to, kan hverdagen og dens praktiske gøremål alligevel bringe overraskelser og nye perspektiver. Det er i hvert fald det, der skete for mig, da jeg for nyligt flyttede.
Bag mig har jeg en stor interesse for bæredygtighed samt et kandidatspeciale i bæredygtigt forbrug, og det er da også denne interesse, der har ført mig til Önling. Men tro endelig ikke at det betyder, at jeg har ”styr på” emnet…
For et par måneder siden fik min mand tilbudt et drømmejob i den anden ende af landet. En fantastisk nyhed - som dog gjorde at vi måtte hive teltpælene op, pakke os selv, vores lille søn og alle vores ting sammen, og flytte mod vest i et lidt højere tempo og med mindre forberedelse end man måske kunne have ønsket sig. Men hva’, vi er jo bare os tre og flytter fra en 3-værelses lejlighed, så vi har jo ikke så mange ting – det kan jeg da sagtens pakke ned på et par aftener, når den lille er lagt i seng, og så læsser vi det i en trailer og kører afsted… Skulle jeg aldrig have sagt…
"Det kan jeg da sagtens pakke ned på et par aftener…
Skulle jeg aldrig have sagt…"
For hold nu op hvor kan der være mange ting gemt i skuffer, skaber, kasser og kælderrum! Det starter jo meget nemt, med at pakke de ting der ligger forrest, og som man ved man skal have pakket. Man foranlediges måske til at tænke, ”det går jo meget godt det her, nu kan der kun mangle lidt småting hist og her”. Men derfra bød flytningen på en lang række af ”nææ den havde jeg helt glemt vi havde” og ”ej, hvor sjovt, det er lang tid siden jeg har set den”, indtil vi når til ”åårrh nej, har vi også sådan én, hvad skal vi dog med den…?”
”...'jeg køber i hvert fald ikke købe noget,
jeg ikke har brug for'. Men hvilke ting er det,
vi ikke har brug for?”
Og det var her virkeligheden overhalede teorien indenom, og jeg pludselig fik et nyt perspektiv på forbrugskultur, overforbrug og bæredygtigt forbrug, som al min læsning og teoretiske viden aldrig havde kunnet give mig. Når man læser om de ressourcemæssige udfordringer, kloden står overfor, og de affaldsbjerge vi producerer, er det nemt at tænke, at ”det er også for tarveligt med sådan et overforbrug” og ”jeg køber i hvert fald ikke købe noget, jeg ikke har brug for”. Men hvilke ting er det, vi ikke har brug for? For vi køber vel ikke noget, hvis vi fra starten ved, at vi ikke har brug for det...?
Alle de ting vi havde samlet i vores skabe var jo ting, vi på et tidspunkt havde købt, fordi vi troede vi manglede dem, eller havde ønsket os, fordi vi tænkte, at de ville gøre hverdagen nemmere og sjovere. I virkeligheden havde vi måske forelsket os i en illusion, som en dygtig markedsføringschef havde skabt, mens virkeligheden og dagligdagen ofte er en anden…
"Ligesom mange har yndlingstøj, har jeg også
et par yndlingskopper som jeg altid drikker te af, osv..."
Önling er baseret på den overbevisning, at kvinder bruger 20% af deres tøj 80% af tiden. Vores flytning viste mig, at dette muligvis ikke kun gælder tøj, men også alle de andre ting vi ejer. Ligesom mange har yndlingstøj, har jeg i hvert fald også en yndlingskogebog, som er den jeg som regel kigger i, et par yndlingskopper som jeg altid drikker te af, osv. osv. Og så en masse ting som jeg tænker, at ”den må jeg også hellere se at få brugt”, men når det kommer til stykket alligevel aldrig vælger.
"Flytningen hev alting frem i lyset, og konfronterede mig
med alle de ting, jeg har stående, men som jeg sagtens
og uden afsavn kunne have undværet."
Flytningen hev alting frem i lyset, og konfronterede mig med alle de ting, jeg har stående, men som jeg sagtens og uden afsavn kunne have undværet. Dermed lærte jeg en masse om, hvilke ting jeg er blevet glad for, og hvilke ting jeg aldrig fik brugt – god viden som jeg forhåbentligt kan bruge fremover, til kun at købe de ting jeg reelt vil bruge, og dermed spare både mine penge og naturens ressourcer fra ting der ender bagest i skabet.
Min nye tilgang til at gøre mit forbrug mere bæredygtigt er først og fremmest at udsætte ethvert køb for testen ”er du sikker på, at denne ting om et par år har gjort sig fortjent til at optage plads og kræfter i en flytning?”. Hvis jeg efter denne test stadig er i tvivl, om jeg virkeligt har brug for den ting, vil jeg prøve at låne, leje eller købe den brugt, om ikke andet så for at teste om jeg virkeligt har brug for den. Forhåbentligt kan jeg så i stedet bruge plads og penge på de ting, der i virkeligheden gør mig glad, og undgå at tænke ”årh nej hvorfor har vi sådan en stående” næste gang vi flytter.
Tennae Rix Kristensen, Webmaster hos Önling
