Edith sommertop, strikkeopskrift – Önling
Fragt fra kr. 39 / Fri fragt til GLS shop på ordrer over 800 kr. Levering indenfor 2-3 hverdage 4 ugers fuld returret

Edith sommertop, strikkeopskrift

Normalpris

Strikkeopskrift til Edith sommertop med stjerner.

Edith er et smukt sommerdesign med små stjerner ved udtagningerne, for at opnå et flot grafisk udtryk, men hvis du foretrækker et rent og enkelt udtryk kan de nemt udelades. Toppen er en smule oversize i overvidden og kan strikkes enten med eller uden en let A-facon.

Edith kan strikkes i vores hverdagskit, med én tråd No 12, uld og bomuld, og én tråd No 13, lamme uld og cashmere. Eller i én tråd Önling No 12. 

Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :)

Designet af Katrine Hannibal for Önling.

Størrelser: (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)

Overvidde: (88)94(100)106(112)120(128) cm
Længde: (57)58(59)60(61)62(63) cm
Ærmelængde under ærmet: 4 cm

Materialer Hverdagskit
1 stk Önling Hverdagskit

(100)115(130)150(160)170(185) g Önling No 12, 55 % uld, 45 % bomuld, 815 m pr. 115 g.

(35)40(45)50(55)60(65) g Önling No 13, 95 % lammeuld fra 1. klip, 5 % cashmere, 1600 m pr. 80 g.

Der strikkes med en tråd af No 12 og en tråd af No 13, dvs. 2 tråde i alt, gennem hele arbejdet.

Materialer No 12
230 g (2 cones) g Önling No 12, 55 % uld, 45 % bomuld, 815 m pr. 115 g

Der strikkes med en tråd gennem hele arbejdet.

Vejledende rundpind og strømpepinde nr. 3 og 3½.

Hæklenål til opslagning.

3 markører.

3 meter hjælpetråd i kontrastfarve.

Strikkefasthed: 22 m og 36 pinde i glatstrik på pind nr. 3 ½ = 10 x 10 cm.

Fremgangsmåde:
Toppen strikkes rundt oppefra og ned. Der slås op med hæklet midlertidig opslagning, så størrelsen på halsen efterfølgende kan reguleres. Der strikkes vendepinde hen over skuldre og nakke i starten for at give en højere nakke. Bærestykket strikkes med udtagninger, som laves til små stjerner. Disse kan udelades. Herefter deles arbejdet, og ærmer og krop strikkes færdige hver for sig.

BRUGERANMELDELSER AF DETTE PRODUKT

Ingen anmeldelser endnu Skriv en anmeldelse

Få alt det nye først

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilbud og nyheder om lækkert, nordisk strik fra Önling.*

*Vi gemmer dine kontaktoplysninger sikkert og bruger kun den til at sende nyheder og opdateringer om vores produkter og tjenester. Du kan altid afmelde dig til vores nyhedsbreve.
Vi bruger Mailchimp til at levere denne service, og du vil modtage en e-mail med et bekræftelseslink, som du skal klikke, inden du modtager nyhedsbreve