Strikkeopskrift til Annas sommercardigan fra PetiteKnit
Annas Sommercardigan strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger og et fint, feminint hulmønster. Kroppen strikkes frem og tilbage, mens ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Knapstolpen strikkes til sidst, idet masker samles op langs forkanterne.
Se strikkekittet i relaterede produkter herunder.
Denne opskrift er en trykt, fysisk opskrift, som bliver sendt til dig med posten. Der vil derfor blive pålagt porto på din ordre.
Størrelse: 3-6 mdr. (6-9 mdr.)9-12 mdr. (1-2 år) 2-3 år (3-4 år) 4-5 år (5-6 år) 6-7 år
Bredde: 26 (27) 29 (30) 31 (32) 33 cm
Længde: 29 (31) 33 (35) 37 (39) 41 cm
Materialer:
100 (150) 150 (150) 150 (200) 200 (250) 250 g Duo fra Sandnes Garn (50 g = 124 m), 6 knapper (ø = 12 mm)
Vejledende pinde: Pinde 3,5 mm, strømpepinde 3,5 mm.
Strikkefasthed: 23 masker i hulmønster = 10 cm
Petiteknit:
Petiteknit er med sin enkle, nordiske stil og smukke designs, der passer ind i ethvert klædeskab, blandt de mest populære strikkedesignere i Danmark lige nu. Og der er et stort, bredt udvalg af strikkedesigns at vælge mellem. Se mere fra PetiteKnit eller se alle vores strikkeopskrifter her.