Chunky T-shirt på store pinde, strikkeopskrift – Önling
Fragt fra kr. 39 / Fri fragt til GLS shop på ordrer over 800 kr. Levering indenfor 2-3 hverdage 4 ugers fuld returret

Chunky T-shirt på store pinde, strikkeopskrift

Normalpris

Strikkeopskrift til Chunky T-shirt med pufærmer. En simpel strikkeopskrift strikket på pind 10. 

Der er bare noget befriende skønt ved at tage en masse tråde tyndt garn og strikkepind nr. 10 og lynhurtigt strikke en lille fin og samtidig chunky kortærmet bluse. Og så med pufærmer, nemlig. Sådan en bluse har jeg designet her, og jeg ved allerede nu, at jeg skal strikke den i mange varianter. I flotte skrigende sommerfarver, i rester af håndfarvet garn, i lækre pasteller… mulighederne er mange. Den skal strikkes i min nye favorit kombination, som er 2 tråde No 12 og 2 tråde No 10 strikket sammen. Det er bare lækkert, let, luftigt og stadig til at holde styr på med 4 tråde. Jeg tænker, at den er perfekt over en tanktop til mine jeans og Birkenstock sandaler. Eller over sommerkjolen, morgen og aften. Modellen er kort og en del oversize, dvs. ca. 15-20 cm bevægelsesrum (mere end det du måler i overvidde) og med almindelige ærmegab og skønne pufærmer.

Opskriften er i PDF format. Efter købet modtager du en mail med link til download. Derudover vil opskriften være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :)

Designet af Katrine Hannibal for Önling.

Størrelser: (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)

Overvidde: (96)104(110)118(124)130(142) cm
Længde: (53)54(55)56(57)58(59) cm
Ærmegabshøjde: (21)22(23)24(25)26(27) cm
Ærmelængde under ærmet ved 1/2 ærme: (21)21(20)20(19)18(17) cm

Blusen er designet med ca. 15-20 cm bevægelsesrum. 

Materialer
(125)150(150)150(175)175(200) g Önling No 10, 90 % mohair, 30 % silke, 210 m pr. 25 g.

2 cones = (125)150(150)150(175)175(200) g Önling No 12, 50 % uld, 50 % bomuld, 815 m pr. 115 g.

Der strikkes med to tråde af silk mohair og 2 tråde No 12, dvs. 4 tråde i alt, gennem hele arbejdet.

Vejledende rundpind og strømpepinde nr. 10 og 7

8 markører

Strikkefasthed:
10 m og 12 pinde i glatstrik på pind nr. 10 = 10 x 10 cm


Få alt det nye først

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilbud og nyheder om lækkert, nordisk strik fra Önling.*

*Vi gemmer dine kontaktoplysninger sikkert og bruger kun den til at sende nyheder og opdateringer om vores produkter og tjenester. Du kan altid afmelde dig til vores nyhedsbreve.
Vi bruger Mailchimp til at levere denne service, og du vil modtage en e-mail med et bekræftelseslink, som du skal klikke, inden du modtager nyhedsbreve