Mohair by Canard

Brushed Lace - Mohair by Canard, silk mohair

Normalpris kr.72,00
/

Brushed Lace er en luksuriøs mohairgarn fra Mohair by Canard. Lavet af mohair og morbærsilke, så garnet er blødt, let og med en smuk glans.

72% Kidmohair, 28% Morbærsilke.

Sælges i nøgler af 25 g.

25 g = 210 m.

Anbefalet pindstørrelse 2,5 til 5 mm.

Vi er meget glade for at udbygge vores sortiment af mohairgarn med det lækreste og blødeste Brushed Lace mohairgarn fra Mohair by Canard. Brushed Lace findes i en række smukke farver, hvor der både er bløde, støvede farver og friske, stærke farver at vælge imellem. Kombinationen af kidmohair og morbærsilke giver et luksuriøst garn med smuk glans.

Silk mohair garn som Brushed Lace er perfekt til fnuglette sjaler som vores populære Sky sjal, eller let sommerstrik som Babette cardigan. Derudover elsker vi at kombinere mohair garn med andre typer garn, f.eks. Isager Tvinni uld som vi har gjort til Dora sweater, eller Isager Alpaca 2 til den lækre Bernadette sweater.

Til inspiration se Strikkeopskrifter med Silk Mohair, eller se vores Strikkekits med Silk Mohair. Se også vores andre mærker af Silk Mohair garn.

Bæredygtigt garn:

Mohairulden til Brushed Lace kommer fra Sydafrika, hvor mohair over to århundreder er blevet forfinet til en af de mest eksklusive naturlige fibre i verden. Det er meget vigtigt for os hos Önling at vores produkter bliver produceret på en bæredygtig måde, med omtanke for de mennesker og dyr der er involveret i produktion. Mohair by Canard deler vores værdier på dette område, og samarbejder derfor med ”Mohair South Africa”, som er en non-profit organisation, som arbejder med dyreværnsorganisationer og medarbejderrepræsentanter for at sikre gode forhold og føre kontrol med produktionen. 

Brushed Lace er samme type garn som Önling No 10 og Silk Mohair fra Isager, både i sammensætning og løbelængde, og kan derfor bruges til opskrifter der referer til disse og andre typer Silk Mohair garn. 

Vaskevejledning til uldtøj

Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.

Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik HER 

Specifikt for strik strikket i Önling’s Hverdagskit

Hverken Önling No 12 eller No 13, er vasket når du får det på cones. Du får det bedste resultat, hvis du lægger den færdige strikkede bluse i blød i lunkent vand i ca. 2 timer. Derefter vasker du blusen, som du ellers ville med uldsæbe, enten i hånden eller på uldprogram i vaskemaskinen. Tør den ved at lægge den fladt. 

Specifikt for strik strikket i Önling’s silkekit

Da Silkekittet fra Önling indeholder 3 forskellige kvaliteter (hør, uld og silke), anbefaler vi, at du altid vasker din silkesweater i hånden, for at undgå at den ændrer form eller udseende i vask. De tre kvaliteter vil nemlig reagere forskelligt på vand, temperaturer osv. Önling kan ikke tage ansvar for resultatet hvis du vasker din silkesweater i vaskemaskinen. Silkekittet bør IKKE centrifugeres eller tørres i tørretumbler. 

BRUGERANMELDELSER AF DETTE PRODUKT

Baseret på 2 anmeldelser Skriv en anmeldelse

Derfor skal du handle hos Önling

Vi laver dit yndlingsstrik

Vores ambition er at skabe dit yndlingsstrik, som du føler dig godt tilpas i, og som er alsidige og klassiske i deres udtryk. Som vores navn viser, er det en ambition vi tager ret seriøst...

Se vores bestseller designs
Vi stiller krav til vores garn

Önling producerer og sælger egne garner, som er produceret på et familiedrevet garnspinderi i Italien. Garnet er bæredygtigt produceret efter økologiske standarder. Vores eget uld kan spores helt tilbage til det enkelte får på den enkelte mark og naturligvis er al vores uld mulesing-free.

Læs mere om vores værdier
Önling laver
Nordisk strikdesign og slow fashion

Klassiske designs med lang levetid, produceret af dig og dine strikkepinde i naturligt, bæredygtigt garn.

Få 10% på dit første køb

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og få en rabatkode, som giver dig 10% på dit første køb hos Önling. 

Få nyhedsbrev