Advent 2018 hue, strikkeopskrift – Önling
Gratis levering til GLS pakkeshop for ordrer over 800kr Levering 2-3 hverdage 4 ugers fuld returret

Advent 2018 hue, strikkeopskrift

Normal pris

Strikkeopskrift til at strikke denne flotte og enkle Advent hue, som de heldige modtagere af vores Adventskalender fik 1. søndag i advent.

I den blødeste, bæredygtige merinould, har vi designet en fræk, grafisk og let strikket hue, der kan bruges til dig selv, veninden, sønnen, manden, elskeren eller julemanden!

Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :)

Designet af Katrine Hannibal for Önling.

Hashtags til Instragram:
#adventhat, #advent2018, #oenlingknit, #oenling

Størrelser: (Barn)voksen.
Bredde:(18)22 cm.
Længde:(20)25 cm.

Materialer:
Önling No 2, 100% merinould, 120 m pr. 25 g.
Farveforslag: Lys grå (Gregio 0, 3559) 50 g, Beige/grøn melange (Yarra, 7853) 50 g, eller Dueblå (Lys 3650) 50 g.
Der strikkes med enten fv A (grå adventskalender) eller fv B (multifarvet adventskalender) og der er garn nok til enten en voksen eller en børnehue. Hue kan en anden gang, nemt strikkes op i striber, af de andre rester fra adventskalenderen eller i dine egen restegarner.
1 markør
Vejledende rundpind eller strømpepinde nr. 3 ½

Strikkefasthed:
24 m og 34 pinde i glatstrik på pind nr. 3 ½ = 10 x 10 cm
OBS! Ribmønstret er meget elastisk og er umuligt at måle på, så lav strikkeprøven i glat.

Fremgangsmåde:
Slå op og strik med det samme rundt i mønster. Sørg for at slå op med en opslagning, der kan give sig, som for eksempel den gode, gamle krydsopslagning over 2 pinde. Strik mønster lige op, del maskerne ind i 8 lige store dele og strik toppen af huen med centrerede, dobbelte indtagninger, så du får en flot stjerneaflukning. Mønsteret på huen er ens på begge sider, så den egner sig rigtig godt til huer der skal foldes.


Få alt det nye først

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilbud og nyheder om bæredygtigt tøj og lækkert, nordisk strik fra Önling.*

*Vi gemmer dine kontaktoplysninger sikkert og bruger kun den til at sende nyheder og opdateringer om vores produkter og tjenester. Du kan altid afmelde dig til vores nyhedsbreve.
Vi bruger Mailchimp til at levere denne service, og du vil modtage en e-mail med et bekræftelseslink, som du skal klikke, inden du modtager nyhedsbreve