Tredje søndag i advent

Tredje søndag i advent

Dette blogindlæg skal starte med et stort TAK - tak for alle de positive beskeder vi har fået omkring adventskalenderen i år. Og tak til jer, der er så gode til at hjælpe hinanden inde på vores Facebook side - Önling knit community DK. Det varmer at se hvor gode i er mod hinanden. En side fyldt med kærlighed og en hjælpende hånd - dét er en sjældenhed på de sociale medier efterhånden.

I denne pakke for øvede strikkere finder du en opskrift til en super lækker hue, med de samme snoninger som på vanterne fra anden advent. Du kan nu få et lækkert sæt bestående af vanter og hue, strikket i Önling No 2 garn, som også er at finde nede i posen til at strikke huen. Huens kant er strikket i rib som foldes dobbelt, og holder dine ører varme i de kolde vintermåneder. 

strikket hue advent 2020

 Som ekstra gave får du 4 tekstilmærker speciallavet til denne adventskalender. De er så fine og sjove, og kan enten sættes på huen eller i en trøje. Derudover får du te med fra Twinings of London. En super lækker te som blot skal i en drikkedunk på 500 ml med koldt vand, lad den trække i 5 minutter, og så er du klar til at tage den med ud på din gåtur eller i sofaen med dit strikketøj. Mums. 

I Easy Peasy adventskalenderen får du en opskrift på et pandebånd. Pandebåndet er ekstra smart, da det kan justeres og ændres lige som man ønsker det. Knuden foran giver et super fint og feminint udtryk. Den kan reguleres i størrelse, så der kan produceres pandebånd til hele familien. Og hvis man ikke ønsker knuden, kan den blot undlades. På den måde er det er nemt og hurtigt projekt til både mænd og kvinder i alle aldre. Til at strikke pandebåndet finder du igen 2 nøgler garn fra vores Italienske leverandør. Garnet er økologisk og består af 50% alpaca og 50% uld af første klipning, hvilket gør det utrolig blødt og kradsefrit. Derudover er det naturlige farver, hvilket vil sige, at garnet er ufarvet og har fårets og alpakaens naturlige farver. 

strikket pandebånd advent 2020


Som ekstra gave får du et sæt Pebble nåle fra John James. De er i et super fint etui som du kan have med i din strikketaske, helt uden fare for at de falder ud. 

Glæd jer til vi løfter sløret for sidste søndag i advent. Ho ho ho.