Gratis goodiebag ved køb over 800 kr. (ikke tilbudsvarer) Gratis levering til GLS pakkeshop for ordrer over 600kr Levering 2-3 hverdage 14 dages fuld returret
Ægte kærlighed på pindene - Sig goddag til Önling No. 9

Ægte kærlighed på pindene - Sig goddag til Önling No. 9

Vi har gang i mange spændende projekter hos Önling disse måneder, så mange, at vi næsten ikke har tid til at råbe højt om alle de gode historier, vi gerne vil fortælle til jer alle. Men hør så her – i dag skal det handle om vores spritnye garnlinje af 100 % dansk naturuld. Garn, der stammer fra glade fluffy får i Hvidovre, som vi selv har fået lov at klappe og nusse.

Vores nye garnlinje hedder Önling No. 9, og den er et resultat af vores samarbejde med Hvidovre Ko- og fåregræsserforening af 2000 – en frivilligt drevet forening, der holder køer og får og underviser de lokale børn i natur- og dyrelivet. Et samarbejde vi er super stolte af.

 Önling No. 9 på hylderne, bæredygtigt garn af dansk naturuld

Det tætteste vi kommer på egen fårefold

Vores hjerter banker – og har altid banket – for bæredygtighed, og processen bag Önling No. 9 repræsenterer den dejligste historie på den front. 

Fårene, som ulden stammer fra, bliver nusset og passet, og har masser af åbne vidder at boltre sig på på de store græsarealer på Quarks Naturcenter i Hvidovre. De forhold resulterer i glade og harmoniske får, og vi er overbeviste om, at den kærlighed, som fårene overøses med, strømmer helt ud i uldfibrene, så vi kan få ægte kærlighed på vores strikkepinde. Vi har selv mødt de søde, bløde får som alle er af racerne Texel og Gotlandske pelsfår. Det højner autenticiteten at følge vores produkt så tæt fra fødsel til færdigt garnnøgle. Det er det tætteste, vi kommer på at have vores egen fårefold her i Søborg.

Får ved Hvidovre Fåregræsserlaug, uld til Önling No. 9   

 Fakta om garnet
Vi sælger nøglerne af 100 g.
Løbelængde: ca. 275 m pr. 100 g.
Anbefalet pindestørrelse: 3,5 - 4 mm.
Strikkefasthed: 22 m = 10 cm.

Önling No 9, bæredygtigt dansk naturuld, håndfarvet i 6 farver

Klip, spind, farv

Én gang om året i juni måned bliver moderfårene klippet, hvorefter ulden renses og sorteres og sendes til Hjelholts Uldspinderi på Fyn, et gammelt traditionelt spinderi, der lever op til økologiske standarder. Nu er det tid til indfarvning, og det klarer dygtige Charlotte Spagner fra Handdyed.dk i sit værksted i Nordjylland. Önling No. 9 er indfarvet i hånden i seks af vores absolutte favoritfarver. Den grå farve, som du ser på billederne, er uldens naturlige farve og er derfor ufarvet – de andre seks sprøde farver er indfarvet på hvidt garn.

Når Charlotte Spagner er færdig med sit farvetrylleri, bliver ulden sendt tilbage til os, så vi kan få garnet på hylderne.   

Lige nu er vi hos Önling i fuld sving med at udarbejde nye designs i Önling No. 9, og vi glæder os til at vise jer, hvad vi brygger på – de første designs er lige på trapperne. Garnet fungerer perfekt alene, men du kan også vælge at sætte en tråd mohair i for at opnå en skøn og fluffy luksus. Valget er dit.  

Vi håber, I vil elske Önling No. 9 lige så meget som os. I finder Önling No. 9 lige her.

Sød bonus-info: Næste ladning Önling No. 9 er allerede
"in the making" i de helt spæde stadier. Vædderen hos
Hvidovre Ko- og fåregræsserforening har nemlig gjort
sit
arbejde for i år, og små søde lam ligger i fåremors mave netop nu. 

Lam fra Hvidovre Ko- og fåregræsserlaug

Af Signe Kamper Kankelborg, strikkegal kommunikationsnørd hos Önling

Del indlægget


Efterlad en kommentar


Få alt det nye først

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilbud og nyheder om bæredygtigt tøj og lækkert, nordisk strik fra Önling.*

*Vi gemmer dine kontaktoplysninger sikkert og bruger kun den til at sende nyheder og opdateringer om vores produkter og tjenester. Du kan altid afmelde dig til vores nyhedsbreve.
Vi bruger Mailchimp til at levere denne service, og du vil modtage en e-mail med et bekræftelseslink, som du skal klikke, inden du modtager nyhedsbreve