Maskesnor er nemt og begyndervenligt

Maskesnor er nemt og begyndervenligt

Maskesnor er noget af det mest uundværlige i enhver strikkers liv. De fine snore i forskellige farver, bliver brugt til nemt at sætte masker til hvile, hvis du for eksempel strikker oppefra og ned, og skal sætte dine ærmermasker til hvile.

Istedet for at bruge restgarn, kan du nemt sætte maskesnoren på pindens spids og trække maskerne forsigtigt over. Så slipper du for at føre en nål og tråd igennem alle maskerne. På samme måde kan du også nemt få maskerne tilbage på pinden, når du er klar til at strikke dine ærmer. Her sætter du maskesnoren med maskerne på pinden igen, og fører maskerne fra maskesnoren tilbage på pinden. Nemt og elegant.

 

maskesnor

 

Maskesnoren er derudover fantastisk når man skal prøve sin trøje på. Her sætter man hver sin ende af maskesnoren på hver sin strikkepind, og maskerne glider herefter nemt ud på maskesnoren, mens de samtidig er på rundpinden. Så slipper man igen for at føre alle maskerne på restgarn og undgår at tabe masker.


Hvis du skal lægge dit strik til side, have det med i din projekttaske eller andet, kan du også bruge maskesnoren som pindestopper. Gør som beskrevet ovenfor og medbring dit strik alle vegne, uden at du skal bekymre dig om tabte masker.. 


Maskesnorene passer til alle slags strikkepinde fra 3- 6.5 mm med en rimelig spids. 


Vi har lavet en video til dig, som viser dig hvordan du kan bruge din maskesnor her