Free goodiebag with orders over 800DKK (not special product offers) Free delivery in Denmark to GLS pick-up point on orders over 600DKK We ship within 2 weekdays 14-day return policy
Inspiration fra Helga Isager

Inspiration fra Helga Isager

Når jeg står foran vores væg af Isager garn i showroomet, så kan jeg ikke andet end at blive utrolig glad og inspireret.

Dette er der mange årsager til, blandt andet dét, at Isager er et af de stærkeste garn- og design brands, der nogensinde er kommet ud af Danmark. Og så dét at hele historien om Isager, Åse Jensen og butikken i Århus er så utrolig spændende og fordi, der er kommet så mange moderne klassikere fra skolen i Tversted.

Helga Isager strikker

Når man så får garnet på pindende og månedens opskrifter, eller bøgerne i hånden, så er man tæt på at være det man kan kalde garn-lykkelig. Det bringer altid noget spændende med sig, når der står Isager på de papkasser, vi modtager her hos Önling. Først med ÅLJ jubilæumsbogen med historierne, både fra Åse Jensen, men også historien om, hvordan Isager startede.

"Når man så får garnet på pindende,
(...) er man tæt på at være det,
man kan kalde garn-lykkelig
".

Senest med Helga Isagers nyeste bog K(Knit), som er en bog, der henvender sig til begyndere og nye strikkere. Helga Isager siger, at hun ønsker at inspirere nye strikkere til at begive sig ud i at strikke til sig selv. 

Helga Isager er én af vores yndlingsdesignere. Særligt fordi hun laver nogle modige kombinationer, for eksempel i K(Knit) med silk mohair og japansk bomuld, samt twine, der virkelig lader tweeden komme til sin ret i selskab med en skøn silk mohair.

Men også fordi Helgas designs er klassikere i vores garderobe. Hendes bøger og designs følger den samme sikre stil, og listen af ”den vil jeg gerne strikke” bliver længere og længere for hver gang jeg besøger butikken i Tversted og prøver hendes modeller.

Vi har netop fået nogle opstrikkede modeller fra Isager til låns til vores showroom, og nu er Bodil fra Room 606 i grøn kommet på listen og det samme er Birch fra The Artisan i min favorit farvekombination fv. 3 og 63.

"...listen af 'den vil jeg gerne strikke'
bliver længere og længere for hver gang
jeg besøger butikken i Tversted
"

Helga Isager startede sit firma Amimono i 2005. Hun har selv fortalt, at hun prøvede at komme ind på Danmarks designskole, men fik afslag, og så startede hun selv. Helga har selvfølgelig haft design og garn helt inde på livet, i og med at hendes mor, Marianne Isager, jo længe har været en af dronningerne inden for strik og design i Danmark og egentlig hele verden. Helga Isager har dog forsøgt at holde sig selv og sine designs adskilt fra Isager, blandt andet ved at kalde det Amimono.  

Helga Isager fortæller i et interview, at hun lærte at strikke af sin bedstemor, da hun var syv år, men at hun simpelthen ikke havde tålmodighed til det. Så da hun blev teenager og boede langt ude på landet, hvor der ikke var smarte butikker med det smarte tøj, fandt hun gnisten til at lære at strikke. Med hjælp fra sin mor begyndte hun at designe sine første bluser og her mange år senere, ser vi endnu engang det fantastiske resultat af det. Nemlig den nye bog K(Knit) som udkom sidst i marts.

K(Knit) Isager bog

Helga Isager kommer forbi vores showroom på tirsdag den 8. maj til et unikt arrangement, hvor vi skal høre om hendes nye bog og lære tips og tricks fra Helga Isager selv. Lige nu er der også mulighed for at vinde et signeret eksemplar af hendes nye bog på vores Facebook profil ”Yndlingsstrik by Önling” (vinderen bliver fundet og offentliggjort på Facebook d. 9 maj 2018).

Mette Lundstad, design- og strikketosse hos Önling

Share


Leave a comment


Be the first to know

Sign up to Önling to receive our newsletter*

*We will store your information safely as a customer profile. By signing up you agree to let us collect and store your personal data. More information about this will be enclosed in your welcome e-mail.