Første søndag i advent er om 20 dage

Önling garn fra adventskalender box med kogler.

Der er drønhamrende travlt i vores showroom i øjeblikket. Derfor har vi kaldt på ekstra hænder til at hjælpe på lageret. 

Johanne, Ellen og Anna styrter rundt for at nå det hele, så alle jer, som allerede har bestilt, vores Adventskalender-box, ikke skal vente alt for længe. 

Sandheden er, at der har været så meget drøn på adventskalender-boxen, at de første boxe allerede er udsolgt, men det forhindrer ikke en god strikkeoplevelse. Vi har nemlig sammensat fire nye farvekombinationer, du kan vælge imellem - men du må skynde dig lige så meget som Anna og Johanne, hvis du skal nå det. De findes kun i begrænset antal. 

En adventsbox bliver til

Erhvervspraktikant Johanne pakker kasser med adventsgaver.

I denne uge er Johanne i erhvervspraktik hos os. Når ikke hun løber rundt med spændende adventsboxe, går hun i 9. klasse på en skole i Hillerød. Johanne og Ellen trisser flittigt fra rum til rum med kasser, som enten skal pakkes, eller indeholder alle adventsgodterne. De nusser med papir, bånd, tape og mærker og sørger for at lægge ekstra julestemning i. 

Midt i det hele sidder Anna. Omgivet af garn, målebånd og strikkepinde. Anna sørger for, at de rigtige adresseklistermærker bliver printet ud til pakkerne, og at der er styr på betalingen.

Kvinde sidder ved computer omgivet af garn og håndarbejdsudstyr.

Alle adventskalender-boxe bliver pakket med stor omhyggelighed og kærlighed, så julens glæder varer længere. For strikke-entusiaster er garn ikke bare garn og strik ikke bare strik. Det skal være lækker kvalitet, godt at arbejde med og der må gerne kræses lidt om processen. Vi gør vores bedste for, at du kan mærke, at der er lagt julekærlighed i boxen til dig.

I din adventskalender-box får du fire adventspakker med garn til et projekt og to strikkeopskrifter, du kan vælge imellem, og som passer til garnet. Desuden finder du en lille surprise, men nu vi må jo ikke afsløre alle hemmeligheder. Der skal være lidt ekstra hygge og spænding til juledagene. 

God julesamvittighed 

Adventskalender-boxen fra Önling er ikke blot kreativitet i en æske - det er også julehumør med god samvittighed. Garnet er bæredygtigt og lever op til økologiske standarder. Det er en del af  Önlings værdisæt, at produktionen af både garn, tøj og indpakning, sker med mindst mulig påvirkning af miljøet.

To kvinder sidder ved et bord og der står pakker rundt omkring

Snart er hele showroomet fyldt med kasser, der skal sendes afsted. Julen nærmer sig med hastige skridt, og det er helt sublimt når hele december måned så kan nydes med en kop varm hvad-man-nu-drikker og et lækkert strikkeprojekt fra Önling. 

Du kan godt glæde dig til søndag d. 1. december, hvor du gerne må åbne pakke nummer 1. Jep, du kan godt glæde dig. 

Kogle med et manila-mærke til adventskalender.

Rigtig god strikke-fornøjelse! 

Skrevet af Rie Kabling Kramme - strikkeglad erhvervspraktikant hos Önling.