Efterårshygge med tøj du kan putte i...

Autumn leaves

Efter en uvant lang og varm dansk sommer, er det ved at være tid til at omstille os til efteråret. Skyggerne er blevet længere, morgenluften sprødere og regnen drypper på os i tide og utide. Jeg viser jer mine efterårsfavoritter fra Önling i dagens blogpost, som helt sikkert vil få mig sikkert, stilfuldt og ikke mindst varm gennem de næste tre måneder.

Lige så meget som jeg elsker foråret med al dets spirende liv og sommeren, der giver lov til bare tæer i græsset og non-stop åben havedør, lige så meget elsker jeg det koldere efterår, der klæder by og land i den smukkeste gyldne klædedragt. Det er der vi putter os i sofaen med strikketøj og en varm kop te i hånden, der vi ifører os vores bløde hyggetøj, og der vi går på kastanjejagt med ungerne.

Jeg har samlet et udvalg af mine efterårsfavoritter fra Önling. Nogle af sagerne kan du hygge dig med at strikke selv, andre kan du købe færdige og direkte fra websitet. Og så giver jeg også et smugkig på det helt umanerligt lækre hyggesæt i 100 % cashmere, som kommer i webshoppen lige om lidt.

Efteråret er til chunky strik og putte-strik

Strik er altid en god ide, hvis du spørger mig – hele året rundt. Til efteråret er jeg især fan af lange, bløde cardigans og oversize sweatre, som man kan wrappe sig selv godt ind i. Det er også i denne sæson, at jeg ser efter chunky knitwear, som gerne må være strikket på en ekstra stor pind.

Aud cardigan knitted in Isager Spinni and Silk Mohair, designed by Katrine Hannibal for Önling

Aud cardigan. Så smuk og elegant med sit smalle, lange snit og stadig med masser af coolness på grund af dip-dye effekten. Aud er perfekt lige nu som jakke og senere på året som indendørs cardigan. Du kan finde garnkit til Aud her

 Anna clothes from Önling made in wool and cashmere

Kender I de bukser, som man rigtig gerne vil hoppe i, så snart man kommer hjem efter en dag på arbejdet? Det der bløde sæt tøj, der ikke strammer, men som bare er…? Önlings ANNA sweatpants i uld og cashmere er indbegrebet af luksuriøse sweatpants, og de er tilmed så stilfulde, at de endda ville gå som office-wear med den rette overdel til og måske et par heels. Bløde som smør. Uhmmm. Anna-serien kommer også i forskellige overdele; toppe og bluser med eller uden lace.

 Cashmere set from Önling, hoodie, turtleneck and pants in 100% cashmere.

Giv din krop et kram

Lad os blive i hyggetøjs-kategorien. Nu kommer vi nemlig til afsløringen af de nye cashmere-sæt. Som nævnt består de af 100 % cashmere af den fineste kvalitet. Kollektionen består af bukser, rullekrave og en hættetrøje med lynlås, og uanset hvad man hopper i, er det som at give sin krop et kæmpestort blødt kram. De fine sæt er meget snart tilgængelige på webshoppen.

 Thorhild's snoning strikket i Isager Aran Tweed og Silk Mohair

Slutteligt vil jeg fremhæve en stor og chunky knit, som jeg er meget forelsket i nemlig Thorhilds Snoning. Thorhilds Snoning er en onesize sweater strikket i Isager Aran Tweed og Silk Mohair med en lækker bred halsrib i v-udskæring og snoninger på både krop og ærmer. Garnkit til Thorhilds Snoning kan findes her.

Og intet efterår uden masser af varm te i koppen, vel? Önling har sin egen lækre te, og Wellnes-varianten er lige kommet på hylderne. Al Önlings te finder du lige her.

Den smukke hæklede glasvarmer i Isager Tvinni har jeg sendt lange øjne efter mange gange, men da jeg endnu ikke er så ferm udi hæklingens kunst, har jeg ikke kastet mig over den endnu. Vil du selv i gang, kan garnkittet købes her, eller opskriften her.

Önling te og hæklet glasvarmer  

Nu er vi vist klædt på til efteråret, ikke sandt? Hvad er jeres yndlinge fra Önling? :-)

Kærligst Signe

Strikkegal Instagram-ninja hos Önling